Søndermarken - Hva ellers! Den selvejende institution S/I Søndermarken, blev bygget i 1985, på initiativ af 3 grundejerforeninger i Sønder Varde.
Læs mere om vores forskellige muligheder
Søndermarken er institutionen med trivsel og udvikling i den gode relation for alle.
Vuggestuen er delt i 4 grupper: Lopperne, Laverne, Myrerne samt Billerne der er de ældste vuggestuebørn.
Børnehavebørnene er delt i 4 grupper: Rød, Gul og Grøn samt Hytten der er de ældste børn. Børnene kører på skift i vores bus Columbus.
Udenom Søndermarken er der let adgang til skov, grønne områder, kælkebakker, naturlegeplads og fårefold.
Hverdagen
I Søndermarken veksler dagen mellem pædagogiske planlagte aktiviteter og børnenes fri leg. Vi vægter læringen i bl.a. dagligdagens gøremål og rutiner.
Vi har fokus på de gode relationer børnene imellem - og mellem børnene og de voksne.
Dagen indeholder aktiviteter, smil, glæde, anerkendelse, tryghed og masser af omsorg.
Vi skaber en tryg indkøring for det nye barn og dets forældre, hvor vi tager udgangspunkt i barnets rutiner og behov.
Naturen
Vi trives og udvikles vi i naturen.
Med naturen lige i baghaven, hvor der er skov, fårefold, og Familiepark - lære vi at forstå og respekterer naturen.
Vuggestuebørnene aer de små nye lam, kaster med blade, triller ned af bakken, går i det høje græs og hopper i de største vandpytter.
Med Columbus som transportmiddel kommer børnehaven ud i den vestjyske natur. Vi finder regnorme, plukker mirabeller, graver huller, tænder bål, fanger krabber, sopper og får vind i håret.
Leg
Legen har værdi i sig selv, uanset om den er spontan, struktureret eller voksenstyret. Det er værdifuldt at få legen til at være omdrejningspunkt i hverdagen, da legen er grundlæggende for børns social og personlige udvikling.
Personalet laver rammesatte lege, som skaber grobund for nye legerelationer og venskaber. Det er vigtigt at børnene leger spontane og velorganiserede lege. De udvikler sig gennem legen ved at afprøve, bearbejde, forhandle, vise følelser, vise hensyn, tage og give.
Læring forgår overalt og gennem hele dagen. Læring opstår i aktiviteter, børns leg, omsorg, sociale spilleregler, omgangstone, relationer, motorik og bevægelse, sprog, selvhjulpenhed mm. Vi udfordre og øver sammen med børnene. Vi siger pyt og griner lidt, når det ikke mestres i første forsøg. Børn lære af børn, og af nærværende, inspirerende og engagerede voksne.